Velkommen!

Læring uden for klasseværelset

“The very process of living together educates”, skrev John Dewey i 1916 i Democracy and Education.

I 2017 tog vi den dristige beslutning at trække vores søn ud af folkeskolen og begynde at hjemmeundervise både ham og hans lillebror.

Det var ikke en nem beslutning, og tankerne omkring det holdt os vågne om natten. Valget om at hjemmeskole føltes radikalt og farligt, men vi lyttede til vores hjerter og som I kan se på billederne rejste vi til Indonesien og lod det være startskuddet på et eventyr.

Denne rejse har været og er stadig en vild oplevelse for os. Gennem tiden har vi haft stor gavn af andre hjemmeundervisere, der generøst har delt deres viden og erfaringer. Nu er vi blandt de få erfarne hjemmeundervisere i Danmark med, efterhånden, store børn. Så nu er tiden kommet til at give lidt tilbage.

Det her er en blog om kærligheden til al den læring, der findes uden for klasseværelset

“I believe that education, therefore, is a process of living, and not preparation for future living”

John Dewey, My Pedagogic Creed.